6 gode råd

Guiden til god medietræning

"Den, som har blik for alle detaljer og kan læse alle delene enkeltvis og samlet ind i helheden og dermed holde narrativet på rette spor."

"Den, som har blik for alle detaljer og kan læse alle delene enkeltvis og samlet ind i helheden og dermed holde narrativet på rette spor."

Medietræningen er det dramatiske højdepunkt i kommunikationsrådgiverens arbejde. Det indeholder alle elementer fra en stor teaterforestilling: rollespil, magtkamp, flirt, konflikt, underspillede følelser, insinuationer, mimik, rænkespil og planlagte fælder. Det er en situation, hvor talspersonen ganske ofte er under pres og har meget på spil. Alt skal lykkes på meget kort tid. Lær, hvordan du gør her. Foran kameraet vil man gerne se godt ud, være troværdig, dygtig, skarp, afslappet, overbevisende og overskudsagtig på en gang. Det er selvsagt en stor mundfuld, og det presser de fleste. Som betroet rådgiver i den situation har man ganske stor indflydelse og store muligheder for at skubbe udfaldet i den rigtige retning. For at have en idé om, hvad den rigtige retning er, må man sikre sig, at man forstår situationen til bunds. Det er rådgiverens ansvar at stille spørgsmål til – og forstå – rådgivningssituationens kontekst og måske især de dele, kunden ikke nødvendigvis selv forstår. Rådgiverens rolle er som instruktørens. Den, som har blik for alle detaljer og kan læse alle delene enkeltvis og i helheden og dermed holde narrativet på rette spor. Her kommer spørgsmålene, du skal stille dig selv:

1. Hvad er det egentlig, I gør, og hvorfor gør I det?
Det kræver forretningsforståelse og viden om virksomhedens positionering og publikum. Det er helt afgørende for at kunne give en ordentlig rådgivning. For nok er det effektfuldt at kunne begå sig på tv, hvile i sig selv og være velformuleret, men hvis man siger det forkerte, hjælper det ikke meget, at man smiler imens. Måske gør det faktisk det hele værre. Så sørg for at kende virksomheden og dens raison d´etre. De værste fejl og misforståelser bunder oftest i, at virksomheden er part i sagen og ikke evner den indsigt i publikums syn på den selv, som er nødvendig for at få et fuldstændigt billede af situationens kontekst.

2. Hvem er det, jeg træner?
Når man skal forberede en medietræning, må man først finde frem til relevant viden om den, man træner. Hvilke cases er relevante lige nu i den pågældendes arbejde? Hvad er vedkommendes styrker og udfordringer? Det er en god idé at se nogle tidligere tv-optrædener og tale med personer tæt på vedkommende. Hvad mener vedkommende selv, er hans/hendes styrker og svagheder? Her ligger nøglen ofte til at forstå, hvad de egentlige svagheder er. Ofte vil det afsløres, hvis det egentlige problem er overdreven tro på egne evner. Eller for den sags skyld manglende tro på egne evner. I de tilfælde kan ens vigtigste opgave være at hjælpe vedkommende med at få et realistisk billede af sin egen fremtoning. Det kræver empati, fingerspitzgefühl, mod og pædagogiske evner. Psykologien bag medieoptrædener er helt afgørende. Sørg for, at din kunde kan finde ro med situationen, ikke skal tale sig varm, men kan tænde sig selv på sekundet, og sørg for, at han/hun kan skabe en ligeværdig relation til journalisten. Alt for mange står skoleret foran journalisten som et uartigt skolebarn. Det kan du undgå ved at sørge for, at kunden kender og forstår journalistens arbejdsvilkår, mål og midler.

3. Hvor langt kan jeg nå?
Hvor lang tid har du? Overvej, hvad læringspotentialet er med den tid, du har til rådighed, og det menneske, du har foran dig. Dine ambitioner skal matche. Tag stilling til, hvad du vil opnå med den konkrete træning, og hvis du har mulighed for det også, hvad du vil opnå på længere sigt. Jeg har set mange rådgivere overdynge deres chefer med 15 til 20 gode og velmente råd to minutter inden en pressekonference. Det er ubrugeligt. Det samme gælder i træningssituationen. Vurder, hvad din talsperson kan kapere, og giv hellere ét, men godt og afgørende råd per interviewrunde end fem gode råd, som ikke kan huskes og operationaliseres. Lav til gengæld mange interviewrunder – øvelse gør mester. Og gør så dine kunder en tjeneste – stil krav til dem. Sørg for, at de kan svare på følgende:

4. Hvorfor stiller vi op?
Hvad er det vi vil opnå? Hvem skal forstå hvad? Hvem skal ændre adfærd? Hvem skal overbevises om hvad? Man må aldrig stille op, fordi man er blevet bedt om det. Man skal ville noget bestemt med sin optræden, og hvis ikke man selv ved, hvad man vil, skal rådgiveren hjælpe med at få det klarlagt. Det er et nødvendigt udgangspunkt for at træffe fornuftige valg undervejs både i budskabsudviklingen og under selve interviewet, hvis noget uventet skulle dukke op. Hvem er publikum? En ting er, hvem der ser programmet, hører radioen eller læser avisen, noget andet er, hvem af dem du vælger at tale specifikt til. Og hvad med resten, hvilket indtryk skal de have?

5. Hvad er hovedbudskabet så?
Hvad er det vigtigste, publikum skal kunne huske, når de har slukket? I én sætning… Kun én! Det tager ofte lang tid at få din talsperson til at formulere sig så kort og præcist om, hvad der er vigtigst – hvad essensen af budskabet er. Til gengæld giver du vedkommende et præcist udgangspunkt for at kunne opnå frihed i situationen til at improvisere, indgå i en rigtig samtale og løbende bygge bro til hovedbudskabet og selve formålet med at stille op. Alt for mange talsmænd udstyres med ubrugelige 10-siders Q&A’er, som udelukkende tjener til at dække røven af på kommunikationsafdelingen. Man ved ikke, hvad man mener, før man hører sig selv sige det. Ofte er det først, når spørgsmålene til formuleringerne, baggrunden og den planlagte effekt bliver stillet, at det bliver rigtigt godt. Mener du sådan og sådan? For det er det, man forstår, når du siger det, du siger. Det er så ganske ofte ikke præcis det, de mener, og det er netop der, du gør en forskel. Er det et klogt budskab? Her har du en unik chance for, som ekstern person, der er uden for det hoved, hvor tanken er spundet, at sætte spørgsmålstegn ved, om det der siges, er klogt. Hvordan forholder det sig til virksomhedens positionering og situationens konkrete kontekst? Kan det her budskab overhovedet siges troværdigt af det her menneske i denne her position og denne situation? Hvordan ser det ud fra publikums stol?

6. Understøtter det kropslige udtryk budskaberne?
Sørg for at skabe samklang mellem budskaber og fysisk fremtoning. Vi kan ikke alle være Obama, så det skal være på kundens egne præmisser, men du skal vejlede og hjælpe med øvelser, der inden for rammerne af kundens potentiale rammer det udtryk, der understøtter formålet med at stille op. Helt grundlæggende er det vigtigere, at vedkommende er naturlig og sig selv, end at de står bomstille og agerer så professionelt som en tv-vært. Vi har andre krav til “almindelige mennesker” på skærmen end til tv-værter. Så tag stilling til, hvad du selv vil opnå med talspersonen, og gå efter det. Få vedkommende til at reflektere over egne styrker og svagheder, inden I går i gang, så de er mentalt klar til arbejdet. Arbejd med tre aspekter: budskabet, psykologien i interviewet og den fysiske fremtræden. Gør det ved at øve det igen og igen. Ret kun få ting fra interview til interview. Lav korte interview. Hjælp dem i din retning med benspænd. Hvis de taler for meget om for lidt, kan du for eksempel sige: Du må kun trække vejret én gang under det næste svar, så skal du stoppe. Dertil kan du gøre dine talspersoner en stor tjeneste ved at vise dem værdien af forberedelse. Lav det samme interview mange gange. Giv dem enkelte råd per runde, og lad dem opleve, hvor meget bedre de bliver. Vis dem, at man kan øve sig kun med hjælp fra en smartphone og et menneske til at stille spørgsmål. Narrativet i et interview er spørgsmålene, og derfor skal man svare på dem, så man bidrager til og former narrativet, ellers ødelægger man forestillingen for publikum. Derfor handler god medietræning om at træne kunden i at kunne indgå i en fornuftig samtale med intervieweren og få sine synspunkter over disken på en præcis, fængende og overbevisende måde, så alle bliver klogere. Svarer man i nødsfald ikke på spørgsmålet, skal man fortælle, hvorfor man ikke svarer. Til sidst en tjekliste. Du skal sikre dig, at din medietræning:

  • Er velresearchet
  • Tager højde for kundens styrker, svagheder og behov – både på virksomheds- og individplan
  • Arbejder med konkrete, relevante cases
  • Tester de planlagte budskaber så realistisk som muligt og tager højde for eventuelle ikke planlagte spørgsmål
  • Indeholder både teori (hvor det skønnes at være nødvendigt) om journalistens arbejdsvilkår og metoder, samt viden om, hvordan man bygger budskaber op og formidler dem, så de fænger hos publikum.
  • Er pædagogisk bygget op, så man har noget at gribe i, når træningen går i gang
  • Består af mange korte interviews, der centrerer sig om kernen i budskabet
  • Er fleksibel, så behov, der opstår eller afdækkes undervejs, kan håndteres
  • Har fokus på psykologien omkring interviewsituationen og ruster kunden til at håndtere den
  • Er udfordrende, så kunden “får noget for pengene” med respekt for den enkeltes grænser, ambitioner og potentiale
  • Efterlader kunden med en klar fornemmelse af egne styrker og eget potentiale, samt forståelse for, hvad der skal til for at udnytte det i interviewsituationen

Man kan ikke overmedietræne, men man kan gøre det forkert og enten misse en chance for præcist at redegøre for sine synspunkter, eller producere nikkedukker, der unaturligt og hovedløst gentager sig selv til stor irritation for alle.

Instruktør, Charmør og topledernes darling

Sune Bjørnvig

Partner - Kommunikationsrådgiver

Instruktør, Charmør og topledernes darling

Sune Bjørnvig

Partner - Kommunikationsrådgiver